Mens Tobey Maguire og Andrew Garfield begge har været gennem møllen som Spider-Man i Marvels tidligere udgaver af filmen, har tegneseriestudiet tilsyneladende valgt et lidt mere ubeskrevet – og ungt – blad til den kommende og tredje reboot af ‘Spider-Man’.
Ifølge diverse kilder er den 18-årige Asa Butterfield blevet hyret til at spille Peter Parker i den kommende Sony-producerede ‘Spider-Man’-film, skriver Indiewire. Butterfield har tidligere kunnet ses i blandt andet Martin Scorseses ‘Hugo’ fra 2011 og actionbraget ‘Ender’s Game’ fra 2013, men Marvel-debuten bliver uden tvivl hans største rolle til dato.
Inden det endnu unavngivne ‘Spider-Man’-reboot får premiere, vil edderkoppedrengen, nu formentlig i skikkelse af Asa Butterfield, dukke op i endnu en Marvel-film, nemlig den kommende ‘Captain America: Civil War’, der udkommer til maj næste år.
Læs også: Spider-Man skal filmatiseres igen-igen – og dukker op i andre superheltefilm