Ny ‘Klovn’-film får besøg af Nikolaj Coster-Waldau og Maroon 5-sanger

Til september får opfølgeren til den grotesk succesrige ‘Klovn: The Movie’ dansk premiere herhjemme. ‘Klovn Forever’ er både optaget i København og Los Angeles, og Casper Christensen og Frank Hvam får besøg af store danske og internationale navne.

Nu skriver Screen Daily nemlig, at både den danske ‘Game of Thrones’-stjerne Nikolaj Coster-Waldau og Maroon 5-forsanger Adam Levine (der blandt andet har spillet skuespil i ‘Begin Again’ og ‘American Horror Story’) har roller i filmen. Også Isla Fisher (‘Arrested Development’) er på rollelisten.

Hidtil har de nærmere detaljer i projektet været hemmeligholdt, men nu skriver Screen, at filmen tager udgangspunkt i, at Casper Christensen forfølger en karriere i Hollywood, mens Frank Hvam drager over Atlanten for at vinde sin ven tilbage.

Som på den første film sidder Mikkel Nørgaard i instruktørsædet.

Læs også: Interview med Mikkel Nørgaard om ‘Fasandræberne’

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af