To mænd med pensionstilværelsen i sigte mødtes, da Obama forleden indtog gæstestolen i Lettermans ’Late Show’. Efter snart otte år i verdens mest magtfulde embede synger Obamas præsidentperiode på sidste vers, mens Letterman om blot to uger kvitter sin tjans som talkshowvært efter 33 år i late night-tv.
»Jeg tænkte, at vi kunne spille lidt domino sammen«, foreslog Obama, adspurgt om sine pensionsplaner.
Interviewet udviklede sig snart i lettere rørstrømsk retning, da de to prominente personligheder gav hinanden en sidste hyldest inden tæppefald.
Ifølge Variety var showet den højest ratede udgave af ’Late Night’ siden september 2012, hvor Barack Obama ligeledes var på gæstelisten.
Læs også: Se Barack Obama læse ‘mean tweets’ hos Jimmy Kimmel
Læs også: Obama står distancen over for Zach Galifianikis