Nikolaj Arcel tæt på filmatisering af Stephen Kings hovedværk

Nikolaj Arcel tæt på filmatisering af Stephen Kings hovedværk

Det har været under opsejling i nogle år, og nu nærmer Nikolaj Arcel sig for alvor sit store Hollywood-gennembrud. Ifølge Deadline.com er den danske filmskaber blevet udpeget til at instruere filmatiseringen af Stephen Kings fantasyserie ’The Dark Tower’, som King selv har kaldt sit magnum opus.

Romanserien, der består af otte bind, fortæller historien om gunslingeren Roland Deschain, der baner sig vej gennem et farefuldt landskab for at nå hen til Det Mørke Tårn – en såvel fysisk som symbolsk rejse.

Efter planen skal filmatiseringen af Kings hovedværk ligeledes splittes op i en række film, men det forlyder ikke, om Arcel kun skal stå bag den første, eller om kontrakten gælder flere film i serien. Det er ligeledes uvist, hvem der skal inkarnere Deschain, men navne som Russell Crowe og Javier Bardem har før været nævnt.

Arcel er en erklæret fan af ’The Dark Tower’, så filmatiseringen ligner et drømmeprojekt for den danske instruktør. Hvis alt går vel, vil kontrakten ifølge Deadline blive forhandlet på plads i løbet af de kommende dage.

Læs også: ‘True Detective’-instruktør forlader Stephen King-filmatisering

Læs også: Stephen King »meget jaloux« på ‘Game of Thrones’-forfatter

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af