Soundvenue og CPH:DOX præsenterer: Kom til forpremiere på den mesterlige film om Amy Winehouse

Soundvenue og CPH:DOX præsenterer: Kom til forpremiere på den mesterlige film om Amy Winehouse

»Et tragisk mesterværk«.

Sådan lød dommen fra The Guardian, da avisen gav topkarakter til filmen om Amy Winehouse efter verdenspremieren på Cannes-festivalen i maj.

Til juli kommer den hjerteskærende dokumentar om den funklende sangstjerne, der brændte ud som blot 27-årig i 2011, til Danmark. Og du kan se den før alle andre, når Soundvenue, CPH:DOX og Grand Teatret inviterer til stor forpremiere fredag den 24. juli (køb billet HER).

’Amy’ fortæller historien om englænderens turbulente tilværelse, fra usædvanligt talentfuld jazzsanger til feteret paparazzi-offer i frit fald og på alverdens stimulanser.

Filmen bygger på hundredvis af interviews med folk omkring Amy Winehouse, fra den nærmeste familie til Mark Ronson og Mos Def. Allerede før premieren har filmen skabt kontroverser, da sangerens far, Mitch Winehouse, har kritiseret den i hårde vendinger. Hans rolle i datterens død lader filmen nemlig ikke gå ubemærket hen…

Scoopet er dog især de intime, private optagelser af en purung Amy Winehouse fra før verdensberømmelsen. Som instruktøren bag filmen, Asif Kapadia, siger i det kommende Soundvenue (på gaden 25. juni).

»Jeg viste filmen for nogle venner for noget tid siden, og flere begyndte at græde, så snart filmen startede, for de havde simpelthen aldrig set Amy lykkelig. Det gik op for mig, at det er en film, hvor man godt nok kender slutningen, men hvor starten er en åbenbaring«.

Tilmeld dig eventen på Facebook HER.

Soundvenue & CPH:DOX Forpremiere
Grand Teatret
24. juli 21.30

Køb billet HER.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.
Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af