’Træk vejret’
»A friendship between college girls is grander and more dramatic than any romance«, skrev Lena Dunhams Hannah som eneste sætning i sit dødsdømte bogprojekt i anden sæson af ’Girls’.
Skal man tro franske Mélanie Laurents anden spillefilm, ’Træk vejret’ – og det er svært at lade være – gælder det i mindst lige så høj grad gymnasiepiger. Sjældent har et venindeskab føltes så intenst og klaustrofobisk.
»Lidenskab er skadende, når den bliver tvangspræget, hvilket den er for det meste«, bemærker en filosofilærer i en diskussion af Platon i en af de første scener, der varsler filmens tema. For hvilke 17-årige gymnasieelever tænker på Platon, når hormonerne raser?
I hvert fald ikke Charlie (Joséphine Japy), en ellers fornuftig pige, der klarer sig godt i skolen, men har det svært derhjemme, da hendes forældre er ved at blive skilt. Hun får frisk kulør på tilværelsen, da en ny pige, Sarah (Lou de Laâge), starter i klassen. I den lille franske provinsby fremstår Sarah, hvis mor arbejder i en NGO i Nigeria, som en sofistikeret verdenskvinde. Hun er smuk, charmerende og fandenivoldsk. Og bedst af alt kaster hun sin kærlighed på Charlie, der gengælder den med noget, der ligner en besættelse.
De to slyngveninder er sammen dag og nat. De ryger på sengen, hygger foran fjerneren med Charlies mor, sætter hinandens hår, danser natten lang og skiftes til at kaste op hjemme på badeværelset. Sarah er en af den slags spændende veninder, alle pæne piger engang har drukket hvidvin i busken eller røget bag cykelskuret med. Men som efter en tid mister glansen.
Sådan går det også med Sarah. Intimiteten forvandler sig til jalousi og besiddelse, og Sarah opfører sig mere og mere ondskabsfuldt. Charlie forstår ikke, hvad der sker, lægger sig fladt ned på ryggen og tilgiver kærlighedshungrende alt, hvilket blot tirrer Sarah yderligere.
Sarah fremstår som hovedskurskurken, men det er heldigvis ikke sort-hvidt. Hver gang vi er lige ved at dømme hende som sociopat, får vi nye informationer om hendes baggrund og scener fra hendes perspektiv, der nuancerer billedet. Og har Charlie ikke været lige så tarvelig mod barndomsveninden Victoire?
Historien i ’Træk vejret’ er ikke vildt overraskende, men den rammer plet i sin skildring af en teenagepiges følelsesliv og hverdag, hvor venskab er det vigtigste i verden.
Den 32-årige franske skuespillerstjerne Mélanie Laurent – mest kendt fra Quentin Tarantinos ’Inglorious Basterds’ og ’Beginners’ over for Ewan McGregor – debuterede som instruktør med ’Adopted’ i 2011, som fik en lidt kølig modtagelse. Men med ’Træk vejret’ positionerer hun sig som et kæmpe talent. Hun har fået mirakler ud af de to unge skuespillere. Joséphine Japy viser de raserende følelser bag det stille ydre med små bitte forskydninger i den introverte Charlies mimik. Lou de Laâge begår en tour de force-præstation som Sarah med en konstant underlæggende tristhed bag den ubekymrede attitude og de store armbevægelser.
Filmen er smukt fotograferet, blandt andet med et imponerende tracking shot i en afgørende scene. På lydsiden forstærker Charlies hektiske vejrtrækning – hun har astma – den paniske og klaustrofobiske stemning.
Da filmen havde premiere i Cannes i 2014, blev den sammenlignet med ’Adèles liv’, bare uden sexscenerne. Med sin skildring af et venskabs op- og nedture og de skiftende magtstrukturer i en skoleklasse mindede ’Træk vejret’ mig nu mere om Nils Malmros’ ’Kundskabens træ’, og sammenligningen med ’Adèle’ siger mere noget om, hvor få film der skildrer kvindeligt venskab.
Kort sagt:
’Bridesmaids’, ’Frances Ha’ og ’Walking and Talking’ er eksempler på film, der præcist skildrer frustrationen hos single-veninden i slut-20’erne, hvis BFF pludselig sætter en mand højere. ’Træk vejret’ udfylder et hul i skildringerne af venindeskab i teenagealderen – den periode, hvor venskab fylder allermest og endnu ikke overskygges af mænd, børn og arbejde. Og så er det forfriskende med en film, hvor mænd ikke er årsag til konflikten.
Læs også: 10 multitalenter, der gør dig grøn i hovedet af misundelse