Video: Kit Harington taler om White Walkers og imiteres af fans hos Jimmy Kimmel

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Som Lord Commandor Jon Snow har Kit Harington end ikke antydningen af et glimt i øjet, men skuespilleren beviste tidligere på året sit komiske potentiale i en forrygende sketch hos Seth Meyers.

Harington distancerede sig yderligere fra sin sammenbidte ‘Game of Thrones’-karakter, da Jimmy Kimmel bød ham velkommen i studiet til en snak om White Walkers, Frosties og den kommende vinter. Værten spurgte ham blandt andet, hvad han vil stille op med sig selv, hvis Jon Snow slås ihjel i femte sæsons finale.

»Jeg ved ikke, om jeg nogensinde kan toppe ‘Thrones’«, sagde Harington nedslukket. »Jeg tror bare, jeg ville indstille karrieren«.

Tre ‘Game of Thrones’-fans imiterede efterfølgende Ned Starks bastard med Frosties- og Pantene Pro V-tekster som manuskript (se ovenfor), inden Harington kommenterede på ottende afsnits fænomenale opgør med The White Walkers (herunder).

»De er ikke computergenererede«, sagde han om den levende døde fjende. »Så det er virkelig bizart at spise frokost med dem på settet«.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Læs også: Kit Harington og Andy Samberg spiller verdens længste tenniskamp i ‘7 Days in Hell’

Læs også: Anmeldelse og analyse af ‘Game of Thrones’ sæson 5 afsnit 8

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af