Spoiler alert: Hvis du ikke har set ‘Breaking Bad’ til ende, vil du gøre klogt i ikke at læse videre.
Som lige dele meth-baron og mastermind var Walter White altid klar med en snedig plan, når tingene spidsede til i ‘Breaking Bad’, og i seriens sidste afsnit begik han sin vel nok største genistreg.
Walter og Jesse var trængt op i en krog, ubevæbnede og chanceløse – lige indtil de smed sig på gulvet og lod et fjernstyret automatgevær klare ærterne fra bagagerummet af en bil.
Men kunne kuglerne virkelig gennemtrænge både bagagerum og husmur og udrydde nazi-forsamlingen med en klinisk præcision, der samtidig tilgodeså gulvhøjden og dermed vores to højtelskede hovedpersoner?
Det spørger makkerparret Adam og Jamie fra Mythbusters om i et nyt klip, hvor de samtidig får besøg af seriens prisvindende skaber og hovedforfatter, Vince Gilligan.
Se med ovenfor, hvor Walter Whites sidste es i ærmet får et dobbelttjek i virkeligheden – til stor og nærmest barnlig glæde for de tre vidner.