’Saturday Night Live’- og ’Parks and Recreation’-stjernen Amy Poehler var nomineret for tiende gang, da hun til gårsdagens Emmy Awards endnu engang måtte se chancen forpasse.
Poehlers præstation i ’Parks and Recreation’ blev igen-igen slået på målstregen af ’Veep’s Julia Louis-Dreyfus, der for fjerde år i træk modtog prisen som bedste skuespillerinde i en komedieserie, og selvom Louis-Dreyfus løb med rampelyset på scenen, blev blikkene – og kameraerne – også vendt mod taberen Poehler.
Synet gik naturligvis ikke intetnettets GIF-glade næse forbi:
Og som en Twitter-bruger tørt konstaterede: »Amy Poehler vinder alligevel«
Amy Poehler wins anyway. pic.twitter.com/i12mPU9AlK
— Dave Itzkoff (@ditzkoff) 21. september 2015
Sidste sæson af ‘Parks and Recreation’ løb over skærmen i februar, og selvom Amy Poehler med rette kan føle sig snydt, skinner hendes satiriske glimt i øjet tydeligt gennem de tonede solbrilleglas. Komikeren kan i øjeblikket opleves på det store lærred i Pixars animationshit ‘Inderst Inde’, hvor hun lægger stemme til karakteren Glæde.