2015 har været et særligt år for Amy Schumer. Ikke nok med, at komikeren i øjeblikket er biografaktuel med Judd Apatows ‘Trainwreck’, som hun selv har skrevet manuskript til – i går aftes kunne hun så også modtage sit livs første Emmy-statuette.
Den 34-årige komikerstjerne vandt for sit sketchshow ‘Inside Amy Schumer’, der blandt andet var oppe imod komikerduoen fra ‘Key & Peele’ og det traditionsrige ‘Saturday Night Live’ i den spritnye kategori ‘bedste sketch-serie’.
Med dirrende stemme og gestikulerende kropssprog modtog en euforisk Schumer prisen, hvilket dog ikke helt hindrede hendes velkendte, kølige humoristiske overskud. Hør således komikeren opridse showets tilblivelsesproces samt takke for sit »smokey eye« i klippet ovenfor.
Læs også: De mest opsigtsvækkende sejre og nederlag ved årets vigtigste tv-priser