Englænderne har i disse dage en fest med at hænge premierminister David Cameron ud, efter en kommende bog af Lord Ashcroft citerer en parlamentspolitiker for at sige, at Cameron i sine unge dage som led i en optagelsesceremoni på Oxford University »indsatte en privat del af sin anatomi« i munden på en død gris.
Ifølge Ashcroft findes der billeder af episoden.
Den slags groteskheder hører naturligvis til i den kulørte presse, men affæren bliver interessant set fra et film- og serieperspektiv, hvis man kender den geniale britiske miniserie ‘Black Mirror’.
I hvert afsnit fortæller seriens forfatter Charlie Brooker en dystopisk, fiktiv historie om, hvordan medierne og teknologien har fået kontrollen over folks liv. Det er en skarpsynet og skræmmende original serie, og et af de mest underholdende afsnit er det allerførste, ‘National Anthem’.
Her bliver en af de britiske prinsesser kidnappet, og kidnapperne forlanger, at Storbritanniens premierminister dyrker sex med en gris på live-tv, før de sætter hende fri. I stuerne følger folk skræmte, men også fascinerede med på tv og sociale medier, og afsnittet opridser således både et interessant etisk dilemma (hvor langt vil man gå for at redde et andet menneskes liv?) og diagnosticerer med bidende humoristisk tæft såvel de kyniske politikere som de sensationslystne borgere.
Det er en slags blanding af ‘National Born Killers’ og Ben Eltons bog ‘Popcorn’, og efter den chokerende finale sidder man mundlam tilbage – med en grim bismag af, at den fiktive fortælling ikke ligger så langt fra virkeligheden.
Nu er ‘Black Mirror’ så blevet en tand mere autentisk (om end grisen i serien er lyslevende) på en måde, ingen kunne have forudset. Til The Guardian siger Charlie Brooker om sammenfaldet:
»Det første spørgsmål, folk stillede mig (da episoden blev omtalt i pressen, red.), var: Vidste jeg noget om det? Og svaret er nej, absolut nej. Jeg havde formentlig ikke gidet skrive et afsnit med fiktivt komedie-drama, hvis jeg havde vidst det. Jeg ville have løbet rundt og råbt det ud i trafikken. Det er et totalt tilfælde, men et temmelig bizart ét af slagsen«.
»Jeg overvejede et øjeblik helt oprigtigt, om virkeligheden var en simulation, om den kun eksisterede for at snyde mig. Hvilket ikke skal lyde narcissistisk. Det er bare lidt bekymrende«, fortsætter han.
David Cameron og hans ministerium har foreløbigt nægtet at udtale sig om sagen, og det vides ikke, om han har set ‘Black Mirror’. Det bør han – og alle andre – dog.