’Casual’ sæson 1
Alex har lavet en dating-app, der med indviklede matching-algoritmer lover brugerne, at de kan finde den store kærlighed. Selv har han nu ikke fundet den og slår med største selvfølgelighed dørene til sin bachelorhybel i millionklassen op for sin søster og niece, da førstnævntes mand (og sidstnævntes far) skrider med sin yngre elskerinde.
De tre under samme tag danner rammen for en sært søskende-sexet (ingen incest, promise!), stille dramedy om de frustrationer, casual stævnemøder fører med sig for både mor Valerie (Michaela Watkins), der skal tilbage i dating-pølen efter mange år, datteren Laura (Tara Lynne Barr), der oplever sit første break-up, et sex tape og sin første afstandsforelskelse i fotolæreren, og ungkarlen Alex (Tommy Dewey) selv, der så småt er ved at miste sig selv i swipe-æraens sextilgængelighed.
Og sådan lægger kun-på-Hulu-serien ’Casual’ sig egentlig meget fint i forlængelse af serier som ’Transparent’ og ’Togetherness’. Seriens afsnit er instrueret af blandt andre mændene bag ’Juno’ (Jason Reitman) og ’Californication’ (Michael Weaver), og netop kombinationen af de to beskriver egentlig meget godt stemningen i ’Casual’ – lige dele sex og indie-awkwardness. Det er virkelighed, det her. Og virkeligheden gør både ondt og godt, uden at vi nødvendigvis behøver at komme hele vejen op i toppen af Mariah Careys skingre register af den grund.
Store følelser kan godt beskrives med små ord, og seriens subtilitet er klart dens største force.
Det hele er nemlig casual. Ikke kun de tre hovedpersoners forhold til sex og dating – men også deres indbyrdes relationer. Det er ikke hvinende pinligt på sitcom-måden, når Valerie kommer til at åbne døren, mens Laura har sex med sin kæreste. Nej, shit happens, og livet går videre. Stille og roligt og samtidig ganske underholdende, når vi for eksempel følger Valerie, der dater en ung fyr og begår samtlige de brølere, alle, der har datet i dick-pic-perioden, ved, hvordan de undgår. Eller når Alex havner i seng med en megasympatisk blogger, der er lidt mindre kirurgisk hjulpet på vej end de kvinder, han plejer at gå i seng med, og han uforvarende fat-shamer hende (»det er første gang, jeg har dyrket sex med én, hvor det var hendes personlighed, der tændte mig«) og velfortjent havner på forsiden af hendes digitale dagbog.
Eller når datteren Laura … nej. Bare nej.
Og det er der, filmen knækker. For Lauras karakter stritter altså. Især fordi serien ellers er så underspillet. Eller også er hendes rolle som på en gang sygt cool og dybt forvirret, frustreret teenager bare så velspillet, at man bliver nærmest lige så irriteret på hende, som enhver forælder til en teen med garanti bliver fra tid til anden. Laura er så topdramatisk, som hun stormer fra fotolærerens frokostaftale, fordi hun troede, den var ganske eksklusiv, men viser sig at være gruppeundervisning, at man mest har lyst til at give hende stuearrest. Slap dog af.
Heldigvis redder seje Michaela Watkins som Valerie det hele. Hun er en af den slags skuespillere, der bare instinktivt får dig til at slappe af og føle dig i gode hænder. Og i særdeleshed i ’Casual’, hvor hun får lov at folde sig ud som laidback milf med et flirtende halvsmil iblandet så præcise mængder usikker ny-single-akavethed, at hun faktisk ikke er til at stå for.
Kombineret med pletvise gæstevisitter fra Frances Conroy i rollen som Valerie og Alex’ mor holder serien én fanget gennem både skilsmissegrusomme Thanksgiving-middage og rædselsfulde søskendedobbeltdates, fordi det hele faktisk bare er skidehamrende casual.
Anmeldt på baggrund af de første syv afsnit.