Val Kilmer skal spille med i ‘Top Gun 2’ – og det er han tilsyneladende meget, meget begejstret for.
Meldingen ramte de sociale medier i går aftes, hvor Kilmer udbasunerede sin jubel i en mildest talt entusiastisk Facebook-opdatering, der dog gav flere spørgsmål end svar. For hvad havde Gene Hackman og Francis Ford Coppola med det hele at gøre?
Betød Val Kilmers opdatering, at Gene Hackman (der har været pensioneret siden 2004) og Francis Ford Coppola var involveret i ‘Top Gun 2’? Tvivlen bredte sig hurtigt på internettet, lige indtil Kilmer gav ren besked – og undskyldte for sine forhastede formuleringer:
Nyheden er altså, at 55-årige Val Kilmer gentager sin rolle som pilot-rivalen Iceman, der gav Tom Cruise kamp til stregen i Tony Scotts klassiker fra 1986. Også Cruise er tidligere blevet bekræftet om bord på ‘Top Gun 2’, der dog endnu ikke har en instruktør tilknyttet.
Vi venter spændt på flere updates fra Kilmer.