Bekræftet: ’Deadwood’ bliver vakt til live

Bekræftet: ’Deadwood’ bliver vakt til live

I august 2015 begyndte rygterne for alvor at sprede sig om en ’Deadwood’-film, en fortsættelse til og afslutning på HBO’s westernserie.

Blandt andet bønfaldt Garret Dillahunt, en af seriens skuespillere, HBO om en filmforsættelse. Og bønnerne er blevet hørt. Det er nu endeligt bekræftet, at der kommer en ’Deadwood’-film.

David Milchs højt renommerede serie fik ros og fankærlighed for dens tre sæsoner, der løb over skærmen fra 2004 til 2006. Serien var dog dyr, og ikke mindst på grund af svigtende seertal blev ’Deadwood’ aflyst.

Michael Lombardo, HBO’s programchef, udtalte ved Television Critics Association til TV Line:

»David har vores ord for, at det kommer til at ske. Han pitchede, hvad han mente, den overordnede historie ville være – og kender man David, ved man, den kan ændre sig. Men det kommer til at ske«.

Det bliver dog ikke lige nu. David Milch har gang i andre projekter, og ’Deadwood’ kommer først på skrivebordet, når de andre er fejet væk.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af