Louis C.K. overrasker alt og alle med webserien ‘Horace and Pete’ med Steve Buscemi

Louis C.K. overrasker alt og alle med webserien ‘Horace and Pete’ med Steve Buscemi

For få uger siden udtalte FX’s administrerende direktør John Landgraf, at han var usikker på, om Louis C.K.’s komedieserie ‘Louie’ ville vende tilbage med en sjette sæson. Og nu lader det til, at den geniale FX-serie heller ikke har været førsteprioritet for komikeren selv.

Lørdag morgen amerikansk tid sendte Louis C.K. en e-mail ud til sine fans om en ny webserie, han har skrevet og instrueret og samtidig selv medvirker i. ‘Horace and Pete’ handler om en irsk bar og dens klientel. Horace spilles af C.K., mens Pete spilles af Alan Alda (M*A*S*H), og Steve Buscemi spiller en anden fyr, der også hedder Pete.

Serien byder på gæstestjerner som Rebecca Hall (‘Vicky Christina Barcelona’), Edie Falco (‘The Sopranos’) og Jessica Lange (‘Tootsie’, ‘American Horror Story’).

Første afsnit varer 67 minutter og kan ses via Louis C.K.’s website for den nette sum af fem dollars, 35 kr. Det tyder på, at der kommer yderligere tre afsnit.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af