I december 2015 ramte den første trailer til ‘X-Men: Apocalypse’, og i nat under Super Bowl spidsede forventingerne til med en ny teaser til filmen.
Frygten spreder sig i den nye teaser, hvor de overnaturlige unge tilbage i 1980’erne skal stå imod mutanten Apocalypse, der vil udrense menneskeheden og skabe en ny verdensorden.
Filmen er spækket med stjerner som Jennifer Lawrence (Mystique), James McAvoy (Professor X) og Michael Fassbender (Magneto), der fortsætter som en del af franchiset efter den imponerende ‘X-Men: Days of Future Past’. Oscar Isaac gemmer sig bag den nådesløse Apocalypse, og Sophie Turner aka Sansa fra ‘Game of Thrones’ træder ind i sin første spillefilm siden sit gennembrud i HBO-serien.
Filmen får dansk premiere 19. maj 2016.