Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.
Hillary Clinton kan blive den første kvindelige amerikanske præsident – i et politisk farvand fuld af gamle bedrevidende mænd, der sikkert ikke vil tøve med at forklare hende tingenes rette tilstand.
Begrebet mansplaining er derfor nyttigt for hende at kende, og da hun lagde vejen forbi Jimmy Kimmel forleden, besluttede han sig for – på bedste metaironiske maner – at forklare hende, hvad ordet betyder.
Derefter kastede talkshowværten sig ud i gode råd til blandt andet Clintons tøjstil og præsentationsteknik og demonstrerede således med et underholdende glimt i øjet, hvordan medier og mænd ofte behandler prominente kvinder, selv dem, der er i spil til at blive verdens mest magtfulde menneske.