Jack Gleeson vækker Joffrey til live – se ham recitere Taylor Swifts ‘Bad Blood’

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Det er som bekendt endnu uvist, hvorvidt Jon Snow virkelig er død (som i helt død) i den kommende sjette sæson af ‘Game of Thrones’, men sikkert er det, at den gennemført onde barnekonge Joffrey måtte lade livet i seriens fjerde sæson.

Nu har skuespilleren bag den famøse karakter, Jack Gleeson, imidlertid genoplivet Joffrey for en kort stund. I videoen ovenfor leverer han nemlig en kuldegysningsfremkaldende spoken word-version af Taylor Swifts ‘1989’-hit ‘Bad Blood’. I Joffreys mund forvandles den bitre, men catchy break-up-sang ikke overraskende til en isnende hævn- og mordtrussel; en sætning som »I still got scars in my back from your knife« skal utvivlsomt forstås ganske bogstaveligt.

‘Game of Thrones’ vender tilbage på HBO Nordic den 25. april.

Læs også: ‘Game of Thrones’: Vores bud på fremtiden for de vigtigste karakterer, fra Jaime til Jon Snow

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af