‘Making a Murderer’-advokat får sit eget tv-program

‘Making a Murderer’-advokat får sit eget tv-program

Hvis du har set ‘Making a Murderer’, har du nok kærlige minder om Steven Averys forsvarsadvokat Dean Strang, der ikke bare var en moralsk helt, men set i bakspejlet også et sandt stilikon med sine farjeans og kortærmede skjorter.

Nu har Strangs rise-to-fame landet ham en aftale om en ny dokumentarserie kaldet ‘Dean Strang: Road to Justice’, skriver Deadline.com. I serien vil han gå det amerikanske retssystem på klingen, når han gennemgår historiske sager.

Executive producer på serien Saul Goldberg fortæller: »Gennem sit fængslende arbejde som Stevens forsvaradvokat, som vi lærte ham at kende i ‘Making a Murderer’, er Dean Strang blevet en af de førende fortalere i kampen for retfærdighed«. Han tilføjer: »Vi er begejstrede for at arbejde sammen med Dean på denne milepæl af en serie, som vil kaste lys på de mange ekstraordinære sager, hvor retssystemet har fejlet«.

Dokuserien vil blive produceret af det nyopstartede Covert Media og er endnu ikke tilknyttet en udbyder.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af