Travle Melissa McCarthy vender tilbage til ‘Gilmore Girls’ – og arbejder på ny komedie

Travle Melissa McCarthy vender tilbage til ‘Gilmore Girls’ – og arbejder på ny komedie

Der er sket meget for Melissa McCarthy, siden hun spillede rollen som Sookie St. James i millenium-fænomenet ‘Gilmore Girls’. Imidlertid har den succesfulde skuespillerinde og komiker, der for tiden figurerer på Hollywoods A-liste med mange stærke roller og en særdeles høj likeability, bekræftet, at hun vender tilbage i rollen, når Netflix snart genopliver hitserien.

McCarthy delte nyheden i Ellen Degeneres’ talkshow fredag aften efter tidligere at have tøvet med at love en tilbagevenden. Den nye omgang ‘Gilmore Girls’ vil tage form som en miniserie med fire episoder af 90 minutters varighed, der udspiller sig under forskellige årstider. Det er tidligere blevet offentliggjort, at også Lauren Graham og Alexis Bledel vender tilbage i de bærende roller som mor og teenagerdatter.

I samme boldgade har The Wrap offentliggjort, at Melissa McCarthy brygger på en ny komedie sammen med husbonden Ben Falcone med titlen ‘Life of the Party’. Der er ikke blevet røbet mange plotdetaljer, men den nye film skulle eftersigende referere til Rodney Dangerfields komedie ‘Back To School’ fra 1986.

Inden da er McCarthy aktuel i Falcone-samarbejdet ‘The Boss’, der rammer de danske biografer den 16. juni.

Læs også: Lip Sync Battle: Melissa McCarthy skruer op for sin indre Pocahontas over for Jimmy Fallon

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af