Will Ferrell skal spille dement Ronald Reagan i ny film

Ifølge Variety skal den knivskarpe komiker Will Ferrell spille en halvdement udgave af den republikanske præsident Ronald Reagan i en ny film. En farlig cocktail at servere for de ultrakonservative reaganister, lyder det som.

Filmen ‘Reagan’ var en af 2015’s mest populære Black List-manuskripter, altså lovende manuskripter, der ikke var blevet vækket til live. Filmen handler om Reagans anden, demensramte præsidentperiode, og i filmen prøver en ung praktikant at holde præsidenten kørende ved at bilde ham ind, at han er en skuespiller, der spiller præsident.

Projektet er endnu ikke tilknyttet instruktør eller studie og tager nu på salgsturné. Men manuskriptet har været så populært, at der er blevet afholdt live-readings med Josh Brolin i titelrollen og Lena Dunham og John Cho på rollelisten.

Og så er præsidentrollen jo ikke helt uvant for Ferrell, der flere gange har parodieret George W. Bush hos ‘SNL’ og leget præsidentkandidat med Zach Galifianakis i ‘The Campaign’.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af