Mila Kunis er en elendig mor i kvindekomedien ‘Bad Moms’ – se den første trailer

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

De sjove kvinder har omsider fået en central position i Hollywood med ‘Bridesmaids’, ‘Pitch Perfect’, ‘How to Be Single’ og snart ‘Ghostbusters’. Nu kommer der så endnu en film, hvor mændene er sat til side, og hvor de gængse krav til kvindekønnets moderlighed bliver overtrumfet.

I ‘Bad Moms’ bliver Mila Kunis karakter nemlig træt af skynde sig til fodboldtræning og få restriktioner på bageopskrifterne. Hun finder sammen med Kristen Bell og Kathryn Hahn, og sammen begynder de at leve som dårlige mødre med alt, hvad dertil hører af nattefester og købekager.

I første trailer er ballets stjerne indiskutabelt Christina Applegates soccer mom, der ser det som sin mission at udslette de uvorne mødre, der nu skal skifte ‘Boys Don’t Cry’-bh’en ud med sexet lingeri. Filmen er instrueret af Jon Lucas og Scott Moore, der står bag de tre ‘Hangover’-film.

‘Bad Moms’ får dansk premiere 25. august.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af