Se gratis topklassedokumentarer i det fri over sommeren – heriblandt »den bedste politiske dokumentar nogensinde«

DR2’s Dokumania er kendt for at vise kvalitetsrige dokumentarer om alskens interessante emner, og i år behøver du ikke kun se med på tv eller computeren. Dokumania Live blænder nemlig op for udendørsvisninger fra maj til september i både Viborg, Horsens, Aarhus, Odense og København.

I år viser Dokumania Live fem dokumentarer. I ‘Mellemøstens skjulte slaver’ møder DR-korrespondent Puk Damsgaard mellemøstlige tjenestepiger, der praktisk talt lever som slaver i en mareridtslignende hverdag, mens ‘Islamisk Stat – 0 år’ beskriver terrororganisationens opstart.

Den berømte dokumentarinstruktør Alex Gibney udforsker en dystopisk fremtid, hvor hackerne regerer, i ‘Hackernes hemmelig våben’, mens der er mulighed for at se – eller gense – den Oscar-vindende ‘Amy’ om Amy Winehouses turbulente liv.

Og så får den Sundance-vindende politiske dokumentar ‘Weiner’ sin første danske visning – en dokumentar, Indiewire har kaldt den bedste inden for sin genre.

Til arrangementerne kan man allerede fra 19.30 høre musik og drikke en øl med vennerne, inden filmen går i gang kl. 21.30 – og så er det selvfølgelig helt gratis.

Se det fulde program her.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af