Fra øl, fisse og indiefilm til et mystisk mord i 50 nuancer af grå.
Den nye udgave af Soundvenue Filmcast kommer passer til al slags sommervejr, både høj sol og silende regn. Det skal nemlig handle om Richard Linklaters opfølger til ’Boyhood’, collegefilmen ’Everybody Wants Some!!’ om et spraglet drengerøvsfællesskab, der nyder livet tre dage før skolestart.
Kan filmen leve op til Linklaters mange klassikere, eller er den kun for ensporede drengerøve? Sjældent har uenigheden været så stor i podboksen.
Mere dyster er HBO’s nye ventede miniserie, spændingsserien ’The Night Of’ om en artig ung mand, der efter en tilfældig vild nat bliver anholdt for et mord, han (så vidt vides) ikke har begået. Serien var James Gandolfinis passionsprojekt, før han døde, og hans rolle som smålurvet forsvarsadvokat bliver nu spillet af John Turturro.
Vi diskuterer, om serien formår at skille sig ud i hoben af krimiserier. Og til sidst i programmet endevender vi selvfølgelig også finalen på sjette sæson ’Game of Thrones’, men bare rolig: Vi advarer grundigt først til ære for dem, der man ikke allerede skulle have set afsnittet.
Som altid blamerer vi os selv i hurtigrunden, og til allersidst når vi akkurat omkring streaminganbefalinger på 30 sekunder.
Soundvenue Filmcasts temamusik er som altid komponeret af Jonas Colstrup.
Denne udgave af Soundvenue Filmcast er sponsoreret af Arbejdernenes Landsbank.
Omtalte film/serier ud over ovennævnte: ‘Dazed and Confused’, ‘Election’, ‘Before Sunrise’ og efterfølgerne, ‘Pitch Perfect’, ‘Bring It On’, ‘Rushmore’, ‘Damsels in Distress’, ‘Metropolitan’, ‘Beau Travail’, ‘American Crime Story: The People vs. O.J. Simpson, ‘R’, ‘Making a Murderer’, ‘Serial’, The Missing’, ‘Magic Mike XXL’.
Abonnér på Soundvenue Filmcast via iTunes – eller lyt til den nye udsendelse HER.
Kom til forpremiere på ‘Everybody Wants Some’ 5. juli i Empire Bio – køb billet HER.