‘Making a Murderer’-advokaterne kommer til Danmark

‘Making a Murderer’-advokaterne kommer til Danmark
Dean Strang (th.) og Jerry Buting (tv.) i Netflix-serien 'Making a Murderer'

Netflix-serien ‘Making a Murderer’ fik premiere i december 2015, og siden da har historien om Steven Averys liv og retssag betaget millioner af mennesker. Serien fulgte først sagen om Averys frikendelse fra en voldtægt, han havde siddet fængslet for i 18 år, og siden hans involvering i mordet på Teresa Halbach fire år senere, hvor han blev dømt skyldig. Avery afsoner i dag sin straf, men fastholder sin uskyld, og spekulationerne om, hvorvidt politiet kan have framet Avery, florerer livligt.

Advokaterne Dean Strang og Jerry Buting forsvarede Avery ved Halbach-retssagen og spillede en central rolle i seriens tematisering af det amerikanske retssystem og dets mangler. Makkerparret blev seriens helte, og Dean Strang blev tilmed et meget uventet sexsymbol.

De to herrer gæster nu Danmark i august, hvor de den 26. august lægger vejen forbi DR’s koncerthus til en debat om serien og dens temaer.

Billetterne bliver sat til salg den 10. juni kl. 10.

A Conversation on “Making a Murderer” with Attorneys Dean Strang & Jerry Buting
Den 26. august, kl. 20
DR Koncerthuset, Studie 2
Facebook-event og billetsalg.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af