Se traileren til den roste ‘War on Everyone’ med bad cops, skarpe replikker og Alexander Skarsgård

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Hvis du allerede har set ‘The Nice Guys’ og leder efter dit nye buddy cop-fix, skal du ikke lede meget længere. Der er dog ikke meget nice guys over Terry (Alexander Skarsgaard) og Bob (Michael Peña), der i ‘War on Everyone’ får good cop/bad cop-konceptet til at ligne en harmløs far-joke.

Terry ‘Renaissance Man’ og Bob ‘Family Man’ er nemlig nogle af politiets værste, mest ubehøvlede lovovertrædere, der skamløst truer og afpresser de kriminelle, der krydser deres vej. Men da de en dag støder på en større og stærkere skikkelse, er de knap så rappe i kæften, og problemerne begynder at hobe sig op.

‘War on Everyone’ er instrueret af John Michael McDonagh, der tidligere har skrevet og instrueret ‘The Guard’ og ‘Calvary’, der begge fik spandevis af ros for deres screwball-kvikke manuskripter og særlige tone. ‘War on Everyone’ har da også allerede høstet roser, efter den fik verdenspremiere på Berlinalen tidligere i år.

‘War on Everyone’ har endnu ikke en dansk premieredato, men vi håber inderligt, vi får lov at se Skarsgård »go fuck some scumbags«.

Læs også: Venner for altid: De 10 bedste buddy-film i nyere tid

Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af