Der er noget æstetisk foruroligende og menneskeligt dragende ved den første trailer til filmen ‘The Girl with All the Gifts’, hvor unge Melanie (spillet af den debuterende Sennia Nanua) lever i en verden i konstant fare for zombieudbrud. Melanie besidder muligvis kuren og dermed vejen ud af dette helvede, som et hold forskere er fast besluttet på afsøge.
Zombier er faktisk et fy-ord at bruge i denne sammenhæng, da filmens skabninger kaldes hungry. ‘The Girl with All the Gifts’ er instrueret af Colm McCarthy, der før har været involveret i ‘Peaky Blinders’ og ‘Sherlock’, og manuskriptet kommer fra Mike Carey, som også har skrevet bogen, der ligger bag.
Glenn Close, Gemma Arterton (‘Quantum of Solace’) og Paddy Considine er også med i filmen, der hverken har en amerikansk eller dansk premieredato endnu.