Hillary Clintons præsidentkampagne fik i denne uge en slagsang i form af Rachel Plattens ’Fight Song’, opført i en a cappella-version af kendisser som Elizabeth Banks (’Pitch Perfect’), American Ferrera (’Ugly Betty’), Jane Fonda (’Youth’) og Eva Longoria (’Desperate Housewives’).
Den sukkersøde musikvideo med skrigfarvede split screens nærmest trygler om parodivideoer, og ’Late Show’-værten Stephen Colbert var da heller ikke sen til at udsende sin egen udgave med kulørte blæsere, malmfuld rap og kæmpedukker.
Også en noget misfornøjet John Oliver dukker op i videoen, hvor han brokker sig højlydt i stedet for at synge med på kampsangen: »I did not agree to appear in this. I was just told to wait here with these things on my ears«, sagde Oliver og tilføjede senere: »This song is going to irritate people«.