De fleste var nok betænkelige, da Disney i sin tid endegyldigt forlod tegnestregerne til fordel for de animerede linjer. Men Disney har hverken vist sig uoriginale eller teknisk underlegne, når de har tryllebundet både børn og voksne med succeser som ‘Frozen’, ‘Big Hero 6’ og ‘Inside Out’. Kort sagt: Disney kan stadig et eller andet.
Under de Olympiske Leges reklamespot fik Disney så introduceret publikum for deres seneste hjertebarn. ‘Moana’ blev til efter instruktørerne Ron Clements og John Musker (‘Aladdin’, ‘Herkules’ og ‘Prinsessen og frøen’) ledte efter inspiration til en ny spillefilm og søgte mod Fiji og Tahita for at lære mere om folket på og kulturen ved disse øer. Og man ser klart den inspiration i første tv-spot for filmen, som lover store eventyr i det sydlige Stillehav.
Titelkarakteren Moana (Auli’i Cravalho) rejser ud for at redde sit eget folk, men må på vejen søge hjælp hos den fallerede halvgud Maui (Dwayne ‘The Rock’ Johnson), som skal hjælpe hende med at finde vej. Som altid står missionen på farefulde udfordringer, der gør Moanas jagt efter sig selv og en redningsplan til en både strabaserende, men forhåbentlig også medrivende affære.
‘Moana’, der har fået den danske titel ‘Vaiana’ får premiere i de danske biografer den 2. februar 2017.
Læs også: Se The Rock som demi-gud i første trailer for Disnyes animationsfilm ‘Vaiana’