Det er efterhånden svært at forestille sig, at nogen skulle have fået tværet et nederlag mere ud i ansigtet end Jimmy Kimmel, der ikke alene figurerede som vært ved Emmy-uddelingen, hvor han tabte i kategorien bedste variety-serie, men også havde Matt Damon på scenen for at udspørge ham om, hvordan nederlaget føltes.
Og det fortsætter, denne gang på Kimmels eget show ‘Jimmy Kimmel Live’, hvor han i går havde Emmy-vinderen John Oliver i studiet som gæst. Oliver har ellers kun rosende ord til overs for Kimmel, der har svært ved at tro på oprigtigheden bag dem, eftersom de bliver læst op fra cue cards.
Selv når John Oliver prøver at bevise sin oprigtighed ved at læse op med hænderne for øjnene, kalder Jimmy Kimmel hans bluff: »Det er skrevet på din hånd!«.
Læs også: Emmy Awards: Se Jimmy Kimmels profetiske åbningsmonolog