Status på kommende ‘Game of Thrones’-spinoff: Hvad vi ved foreløbigt

Status på kommende ‘Game of Thrones’-spinoff: Hvad vi ved foreløbigt

Om kun to korte sæsoner er eventyret slut for Jon Snow, Daenerys Targaryen, Cersei Lannister og de andre kendte, elskede og hadede ansigter, der kæmper om jerntronen i ‘Game of Thrones’. Men der er lys for enden af tunnelen for seriens utallige trofast seere.

Ifølge HBO’s programchef Casey Bloys arbejder kanalen nemlig for fuld udblæsning på at fortælle flere historier fra Westeros:

»For os handler det om at finde den rigtige vinkel med den rigtige forfatter«, siger Bloys til The Hollywood Reporter.

Det er også en høj standard, som de nuværende showrunners David Benioff og D.B. Weiss har sat, men ved den seneste Emmy-uddeling udtrykte de ikke noget ønske om at ville fortsætte på en eventuel efterfølger:

»Det er en stor verden, George har skabt, og en meget rig verden. Jeg er sikker på, der vil være andre serier sat i Westeros, men for os er det dét«, siger Benioff.

Bloys er dog optimistisk og regner med, at duoen blot har brug for en pause, før de tør forpligte sig til kommende projekter. Og han vil i hvert fald utroligt gerne have dem tilknyttet i en eller anden form.

»Det ville helt sikkert være rart at have deres medvirken på en eller anden måde. På hvilket niveau? Jeg har ingen ide«, siger Bloys.

Læs også: George R.R. Martin antyder ‘Game of Thrones’-prequel efter nattens Emmy-storsejr

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af