J.R.R. Tolkiens liv bliver til film – men hvor mange?

Udover at have ført pennen til et af verdens mest læste fantasy-universer har J.R.R. Tolkien også gennemlevet et filmatiseringsværdigt liv spækket med både krig og kærlighed.

Og det er egentlig underligt, at det først er nu, hans liv bliver til film.

Manuskriptet til biopic’en, der får titlen ‘Middle Earth’, er skrevet af forfatteren Angus Fletcher, som har researchet Tolkiens fortid i bund. Filmen kommer til at fokusere på Tolkiens oplevelser under Første Verdenskrig og forholdet til sin kone, Edith Bratt, der til sammen skabte den inspiration, som senere skulle blive til ‘Hobbitten’ og ‘Ringenes herre’.

Ifølge Deadline er James Strong – der tidligere har stået bag Manchester United-biopic’en ‘United’ og flere episoder af ‘Downtown Abbey’ og ‘Broadchurch’ – blevet prikket på skulderen til at være instruktør på projektet.

Så er spørgsmålet, om han kan nøjes med én film?

Læs også: Bekræftet: Peter Jackson instruerer ’Tintin’-film

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af