’Little Men’: Coming of age-drama fra New York er ekstremt velturneret

I disse tider, hvor Amerika er under forandring, kommer Ira Sachs nye film som sendt fra himlen.

Den 13-årige Jake Jardine og hans forældre, skuespilleren Bryan og psykologen Kathy, flytter ind i en lejlighed i Brooklyn, de har arvet fra familiens netop afdøde farfar.

I stueetagen i bygningen ligger en butik, også i familiens ejerskab, som den chilenske skrædder Leonore gennem mange år har lejet sig ind i. Leonore er alenemor til Antonio Calvelli (blot kaldet Tony), og de to jævnaldrende drenge bliver straks venner.

Den introverte og følsomme Jake drømmer om at blive kunstner og tegner på livet løs.

Omvendt er Tony et energibundt, udadvendt og snakkesaglig. Han vil gerne være skuespiller, og de to teenagere beslutter, at de begge vil søge ind på den kreative skole LaGuardia High School for the Performing Arts i New York.

Drengenes spirende venskab er ekstremt rørende fortalt. De hænger ud konstant, spiller Playstation, snakker om deres forældre, om drømme, piger og fremtiden. Men samtidig begynder problemerne omkring dem at ulme. Jakes forældre vil pludselig hæve huslejen i den lille butik i stueetagen til det firedobbelte. Området i Brooklyn er jo blevet smart, så derfor skal huslejen skrues markant i vejret, lyder argumentet.

Men den slags beløb ser Leonore sig ikke i stand til at betale. Hun har tidligere lejet lokalet for en slik af Jakes bedstefar og nægter derfor at forlade butikken. Da de voksnes konflikt bryder ud i lys lue, aner man snart billedet af, at drengene bliver de reelle ofre i striden. Undervejs sidder man helt ude på kanten af biografsædet og ønsker, ønsker, ønsker, at forældrenes åndssvage økonomiske disputs ikke ender med at ødelægge drengenes indbyrdes relation.

I sin forrige film, ’Love Is Strange’, berettede Ira Sachs lavmælt og tålmodigt om et homoseksuelt ægtepars kærlighed. Nu gentager han succesen med en strålende film om venskab, stærkt fortalt ud fra to teenageres perspektiv. Et par gode drenge, der står på tærsklen til at blive voksne – med alt, hvad det medfører af ansvarlighed, store valg og udfordringer.

’Little Men’ giver mindelser om andre rørende coming of age-historier som ’The Way Way Back’ og Richard Linklaters monumentale ’Boyhood’. Ira Sachs nye film er dog i mine øjne om muligt endnu bedre. Især stortalenterne Theo Taplitz (Jake) og Michael Barbieri (Tony) er fænomenale. Og en række drømmende sekvenser, hvor drengene kører på rulleskøjter og løbehjul gennem New Yorks gader, tilsat et smukt sfærisk score af Dickon Hinchliffe fra Tindersticks, er uforglemmelige.

Spillet over hele spektret er i det hele taget godt. Greg Kinnear stråler som den plagede familiefar og sender utallige små vink om sit indre følelsesliv med mundvigene. Det samme gælder de to teenagedrenge. Mange ting bliver i ’Little Men’ sagt, uden der rent faktisk bliver talt særligt meget.

Og det er i virkeligheden den ultimative ros til denne fine, lille – og samtidig store – film.

---

Kort sagt:
Ira Sachs er et af de mest spændende navne i amerikansk independent-film. Det beviser han måske endnu mere end nogensinde i dette lavmælt insisterende coming of age-drama.