Under den gængse digitale brugerflade, som vi alle bruger og kender, findes et såkaldt dark web, hvor lyssky, usporlige og som oftest ulovlige handlinger finder sted.
Det er et interessant og aktuelt territorium, der er blevet udforsket i dokumentarfilmen ‘Dark Web’, men først nu danner udgangspunktet for en spillefilm.
‘Anonymous’ – der før hed ‘Hacker’ – er instrueret af kazakhstanske Akan Satayev og følger en teenagedreng (Callan McAuliffe fra ‘I Am Number Four’), der, efter hans mor fyres fra sit bankjob, bruger sine digitale spidskompetencer til at forsørge dem gennem digitalt tyveri.
Efterhånden som hans hacking-evner forbedres, kontaktes han af gadehustleren Sye (Daniel Eric Gold fra ‘Charlie Wilson’s War’), der sammen med hackeren Kira (Lorraine Nicholson fra ‘Soul Surfer’ – Jack Nicholsons datter) lærer ham om sortmarkedshandel på dark web. Men da de støder på et rigtigt online-forbrydersyndikat, vendes deres liv på hovedet.
Læs også: Machomanden er død på film og serier – tech-geniet er vor tids actionhelt