De tidlige trailers fra ‘Rogue One: A Star Wars Story’ afslører et væld af afklippede scener

De tidlige trailers fra ‘Rogue One: A Star Wars Story’ afslører et væld af afklippede scener

I juni afslørede anonyme kilder via Page Six, at Disney-cheferne havde forlangt omfattende reshoots efter at have set en screening af den foreløbige ‘Rogue One: A Star Wars Story’. En kilde fra Disney var dog hurtigt ude for at berolige fans om, at de nye optagelser var planlagt fra start, og at de blot ønskede at skabe den bedste film for fansene.

Da manuskriptforfatteren Tony Gilroy (‘Bourne’-filmene) blev hevet ind sammen med Scott Z. Burns for at gennemarbejde manuskriptet, blev det dog tydeligt, at tilliden til Gareth Edwards ikke var i top. Hans første udgave af filmen mindede ifølge Disney for meget om en krigsfilm, og derfor blev Gilroy også sat til at instruere portioner af filmens reshoots og overse den endelige klippeproces.

Nu har The Playlist gennemgået de tidlige trailers for at undersøge, hvilke ændringer der er sket undervejs. Det skal slås fast, at mange af disse ændringer er baseret på spekulationer, men det er alligevel interessant at se, hvordan ‘Rogue One: A Star Wars Story’ har ændret form undervejs.

I filmen tager Cassian Andor (Diego Luna) til en by mast mellem to asteroider, hvor han møder Tivik (Daniel Mays), der sætter historien i gang. Tivik fortæller Cassian, at en Imperial-pilot har deserteret, og at rygterne går om, at Imperiet bygger et nyt, altødelæggende våben.

Cassian fortæller det videre til rebellerne, og de finder ud af at desertøren er endt i hænderne på Saw Gerrera (Forest Whitaker), hvorefter Jyn Erso kommer ind i billedet. Hun skal finde piloten ved at infiltrere Gerreras oprørsgruppe.

I traileren (0:40) herunder, kan man se, hvordan plottet tidligere har været sat helt anderledes op. Mon Mothma (Genevieve O’Reilly) fortæller en tilfangetaget Jyn, at de har opsnappet et kodet Imperial-signal, der afslører, at en omfattende våbentest er undervejs, som de skal vide, hvordan de kan ødelægge.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Men i den færdige film opsnapper rebellerne ikke Imperial-signalet, og dermed ville denne tidlige version af filmen, som vi ser i traileren, have fjernet hele subplottet med at finde Bodhi (Riz Ahmed), som vi ser i den endelige film.

Det er utvivlsomt nogle seriøse nørderier, som The Playlist har kastet sig ud i, men hvis man har fået blod på tanden, kan man læse de resterende to sammenligninger her.

Læs også: Anmeldelse af ‘Rogue One: A Star Wars Story’

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af