Viggo Mortensen pludselig Oscar-kandidat, ‘La La Land’ forbigået – se årets SAG-nomineringer

Viggo Mortensen pludselig Oscar-kandidat, ‘La La Land’ forbigået – se årets SAG-nomineringer

Screen Actors Guild, bedre kendt som SAG, er de amerikanske skuespilleres fagforening. Deres prisuddeling, SAG Awards, har historisk set været et stærkt pejlemærke for, hvordan de efterfølgende Oscar-nomineringer i skuespillerkategorierne lander.

Især deres hovedpris, ensemble-nomineringen, er en væsentlig indikator på, om en film har en chance for at vinde en Oscar for bedste film – skuespillerne udgør nemlig størstedelen af Oscar-akademiet. Derfor er det overraskende, at årets vel nok største Oscar-favorit, Damien Chazelles ‘La La Land’, blev forbigået, da årets nomineringer blev offentliggjort i går.

Sidste gang en film vandt en Oscar for bedste film uden at have en SAG-nominering for bedste ensemble i ryggen, var ‘Braveheart’ i 1996. Ryan Gosling og Emma Stone er dog stadig begge nomineret for henholdsvis bedste mandlige og kvindelige hovedrolle.

Viggo Mortensen overraskede i går med sin Golden Globe-nominering for bedste mandlige skuespiller for ‘Captain Fantastic’, der nu får selskab af en tilsvarende SAG-nominering. Pludselig er han en seriøs Oscar-kandidat, hvilket de færreste havde regnet med. Den sidste, og nok største, overraskelse, er Emily Blunts bedste kvindelige skuespiller-nominering for sin rolle i den middelmådige ‘The Girl on the Train’.

På ingen måde overraskende var den tredobbelte nominering af den skamroste film ‘Moonlight’, der i antal får selskab af krimiserien ‘The People v O.J. Simpson: American Crime Story’. HBO-serierne ‘Westworld’, ‘Veep’ og ‘The Night Of’ ligger alle på to nomineringer, mens Kenneth Lonergans drama ‘Manchester by the Sea’ topper regnskabet med hele fire nomineringer.

Den fulde liste over nomineringer kan ses herunder.

Bedste ensemble
‘Captain Fantastic’
‘Fences’
‘Hidden Figures’
‘Manchester by the Sea’
‘Moonlight’

Bedste kvindelige hovedrolle
Amy Adams, ‘Arrival’
Emily Blunt, ‘The Girl on the Train’
Natalie Portman, ‘Jackie’
Emma Stone, ‘La La Land’
Meryl Streep, ‘Florence Foster Jenkins’

Bedste mandlige hovedrolle
Casey Affleck, ‘Manchester by the Sea’
Andrew Garfield, ‘Hacksaw Ridge’
Ryan Gosling, ‘La La Land’
Viggo Mortensen, ‘Captain Fantastic’
Denzel Washington, ‘Fences’

Bedste kvindelige birolle
Viola Davis, ‘Fences’
Naomie Harris, ‘Moonlight’
Nicole Kidman, ‘Lion’
Octavia Spencer, ‘Hidden Figures’
Michelle Williams, ‘Manchester by the Sea’

Bedste mandlige birolle
Mahershala Ali, ‘Moonlight’
Jeff Bridges, ‘Hell or High Water’
Hugh Grant, ‘Florence Foster Jenkins’
Lucas Hedges, ‘Manchester by the Sea’
Dev Patel, ‘Lion’

Bedste ensemble (dramaserie)
‘The Crown’
‘Downton Abbey’
‘Game of Thrones’
‘Stranger Things’
‘Westworld’

Bedste ensemble (Komedieserie)
‘The Big Bang Theory’
‘Black-ish’
‘Modern Family’
‘Orange Is the New Black’
‘Veep’

 

Bedste kvindelige skuespiller (tv-film eller miniserie)
Bryce Dallas Howard, ‘Black Mirror’
Felicity Huffman, ‘American Crime’
Audra McDonald, ‘Lady Day Emerson’s Bar and Grill’
Sarah Paulson, ‘The People v O.J. Simpson: American Crime Story’
Kerry Washington, ‘Confirmation’

Bedste mandlige skuespiller (tv-film eller miniserie)
Riz Ahmed, ‘The Night Of’
Sterling K Brown, ‘The People v O.J. Simpson: American Crime Story’
Bryan Cranston, ‘All the Way’
John Turturro, ‘The Night Of’
Courtney B Vance, ‘The People v O.J. Simpson: American Crime Story’

Bedste kvindelige skuespiller (komedieserie)
Uzo Aduba, ‘Orange Is the New Black’
Jane Fonda, ‘Grace and Frankie’
Ellie Kemper, ‘Unbreakable Kimmy Schmidt’
Julia Louis-Dreyfus, ‘Veep’
Lily Tomlin, ‘Grace and Frankie’

Bedste mandlige skuespiller (komedieserie)
Anthony Anderson, ‘Black-ish’
Tituss Burgess, ‘Unbreakable Kimmy Schmidt’
Ty Burrell, ‘Modern Family’
William H Macy, ‘Shameless’
Jeffrey Tambor, ‘Transparent’

Bedste mandlige skuespiller (Dramaserie)
Sterling K Brown, ‘This Is Us
Peter Dinklage, ‘Game of Thrones’
John Lithgow, ‘The Crown
Rami Malek, ‘Mr. Robot’
Kevin Spacey, ‘House of Cards’

Bedste kvindelige skuespiller (Dramaserie)
Millie Bobby Brown, ‘Stranger Things’
Claire Foy, ‘The Crown’
Thandie Newton, ‘Westworld’
Winona Ryder, ‘Stranger Things’
Robin Wright, ‘House of Cards’

Læs også: Golden Globe-nomineringerne offentliggjort – ‘Stranger Things’, Susanne Bier og ‘La La Land’ flot repræsenteret

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af