Du tænker måske, at vi har set det før. Og det har vi til dels også. Oscar-vinderen ’Birdman’ blev filmet, så den foregav at være én optagelse. Og den medrivende ’Victoria’ (2015) blev filmet i ét skud – ligesom den svimlende ’Russian Ark’ fra 2002.
Nu har Woody Harrelson lavet endnu en film, der blev optaget med ét kamera over én nat uden ét eneste klip. Men eksperimentet stoppede ikke her. Harrelson gik linen ud og live-broadcastede simpelthen filmen i biografen. Live cinema – aldrig set før. Den 19. januar klokken 02.00 skrev Woody Harrelson filmhistorie.
’Lost in London’ tager udgangspunkt i en vild aften, Harrelson havde i 2002, da han efter en bytur i London endte i fængsel efter at have ødelagt et askebæger og låsen på en dør i en taxa. Hændelsen havde ifølge skuespilleren selv nær kostet ham hans ægteskab, og det er måske ikke en oplevelse, man ville have lyst til at genleve. Men Harrelson begyndte efter nogle år at se humoren i hele affæren og fik ideen til en komedie over hændelserne. I filmen spiller han sig selv og får selskab af en arabisk prins, Willie Nelson og hans bedste ven Owen Wilson.
Harrelson kalder sig selv for en ’adrenalin-junkie’, så det giver mening, at en helt almindelig film ikke var nok. Inspireret af ’Victoria’ besluttede han, at den skulle skydes i ét take.
»Jeg havde den her idé for mere end 10 år siden. Jeg elsker teater, og jeg elsker film, og jeg ville virkelig gerne finde ud af en måde at sammensmelte de to. Så tænkte jeg, at den her specifikke historie sker i rækkefølge og sammenhængende, så jeg ville gerne optage i realtime, som live-film, eller hvad man nu vil kalde det«, har han udtalt til Entertainment Weekly.
Harrelson har både skrevet og instrueret ’Lost in London’, som var hans debut som instruktør. Han gik til projektet med en klædelig tvivl, som det fremgik, da han og Owen Wilson dagen før optagelserne passende nok blev live-broadcastet i James Cordens ’The Late Late Show’.
»Enten bliver det fænomenalt, eller også bliver det den største katastrofe du nogensinde har set«, sagde Harrelson, hvorefter Wilson tilføjede: »Nogle gange kan folk godt lide at se en bilulykke«.
Tekniske udfordringer – som at kortet i kameraet kun havde 160 minutters hukommelse, at døren til varevognen sad fast i en halv time under prøverne, og at lyset pludselig gik ud i 40 minutter dagen, før de skulle optage – var med til at gøre hele holdet godt nervøse.
Men hvordan gik det så? 500 biografer over USA og en enkelt i England live-broadcastede Harrelson og Wilsons udfoldelser gennem Londons natteliv. Modtagelsen har været blandet, men fælles for reaktionerne er, at optagelserne helt logistisk gik overraskende gnidningsfrit.
The Guardian giver fire ud af fem stjerner og skriver: »Intet kan sammenlignes med den sensation, det var at se den rodede, men mirakuløse fødsel af et originalt kuriosum«, mens Little White Lies også leverer ros:
»Humoren sammen med filmens fortryllende tekniske færdigheder giver den en værdi sammen med det unikke ’live’-aspekt«, skrev filmmagasinet Little White Lies. Indiewire giver kun et C på den amerikanske karakterskala, mens også London Evening Standard er positiv: »Fyldt med selvironi – den er meget sjov og meget bedre, end hvad nogen havde ret til at forvente«.
Harrelsons debut som manuskriptforfatter deler vandene, og der er dem, som mener, at han er sjov og charmerende, mens andre finder det kedeligt med for mange celebrity-name-drops. Alle kan dog blive enige om, at ideen var vanvittig, og det var endnu mere vanvittigt, at Harrelson faktisk lykkedes med sin mission.
Det bliver spændende at se, om live cinema-bliver en ting, eller om Woody Harrelson kommer til at stå alene i historiebøgernes beskrivelser af hyperambitiøse og nybrydende filmprojekter.
Læs også: Woody Harrelson i kikkerten til Han Solo-spinoff