På trods af at Mahershala Ali ikke nævnte Donald Trump eller #MuslimBan, var det tydeligt, at hans SAG Award-tale rettede sig mod weekendens politisk varme kartoffel.
Mahershala Ali, som mange nok vil kende fra ’House of Cards’, vandt for sin birolle som narkosælgeren Jaun i award-darlingen ’Moonlight’, der handler om en homoseksuel sort mands opvækst i et belastet kvarter.
»Det, jeg har lærte ved at arbejde på ’Moonlight’, er at se, hvad der sker, når du forfølger et menneske«, sagde Mahershala Ali og fortsatte:
»De lukker sig inde i dem selv. Det, jeg er taknemmelig for ved at have haft muligheden for at spille Jaun, er at spille en gentleman, som ser en ung mand lukke sig inde i sig selv som resultat af et samfund, der forfølger ham, og som griber muligheden for at opmuntre ham og fortælle ham, at han betyder noget, at han er okay og accepterer ham. Og jeg håber, at vi vil yde en større indsats for at gøre dette«.
Med knækket stemme og tårer i øjnene fortalte han, at han selv konverterede til Islam for 17 år siden, og hvordan hans mor, som er kristen præst, ikke var begejstret. Alligevel har de lært at se hinanden for de mennesker, de er.
Se talen ovenfor.
Læs også: ’Stranger Things’ David Harbour holder brandtale mod Trump: »Vi vil fortsætte med at jage monstre«