‘The Lobster’-instruktør, George Clooney og Kirsten Dunst slår sig sammen om ny AMC-serie

Yorgos Lanthimos stod bag en af 2016’s bedste og mest kritikerroste film i form af den surrealistiske kærlighedshistorie ‘The Lobster’, og succesen har nu brolagt vejen til tv-serie-formatet for den græske instruktør.

Ifølge blandt andre The Playlist er Lanthimos på vej med en mørk komedieserie for AMC, der bærer den mundrette titel ‘On Becoming A God In Central Florida’ og er produceret af blandt andre George Clooneys Smokehouse Pictures. Kirsten Dunst er eftersigende castet i hovedrollen som den opportunistiske enke Krystal Gill, der i 1990’ernes Florida kæmper sig vej op fra samfundets bund ved hjælp af løgne og bedrag. En rolle, det ikke er svært at se Dunst i, efter hun i 2015 brillerede i sæson 2 af ‘Fargo’.

Robert Funke og Matt Lutsky står bag manuskriptet. Det er endnu uvist, om Lanthimos vil instruere hele serien eller blot pilotafsnittet.

Læs også: Se Elisabeth Moss som rebelsk konkubine i første teaser til dramaserien ‘The Handmaid’s Tale’

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af