Lyt til Soundvenue Filmcast: Arven efter ’Girls’, argumentet mod ’La La Land’ og elendig filmsex

Årets helt store Oscar-favorit og afslutningen på en af de vigtigste serier i nyere tid står i centrum for den nye udgave af Soundvenue Filmcast.

’La La Land’ har tangeret Oscar-rekorden med 14 nomineringer og vinder efter alt at dømme prisen for bedste film, men vært Martin Bunk, filmredaktør Jacob Ludvigsen og anmelder Lise Ulrich lader sig ikke ukritisk forføre af Damien Chazelles charmerende musical med Ryan Gosling og Emma Stone.

Til gengæld har trioen nærmest lutter lovord til overs for starten på Lena Dunhams sjette sæson ’Girls’. De diskuterer, hvilken arv serien efterlader, og hvordan Dunham reagerer på, at tiden har forandret sig markant, siden serien fik premiere for fem år siden.

I den indledende bedst/værst-runde kommer panelet desuden omkring titler som ’Arvingerne’, ’Legion’ og ’50 Shades Darker, og så slutter de af med brandtaler om ’Norskov’ og dårlig sex.

Se også, om du kan gætte det afsluttende filmcitat, der får værten til at lyde som en narcissistisk Trump-type uden musikalsk gehør.

Soundvenue Filmcasts temamusik er som altid komponeret af Jonas Colstrup.

Abonnér på Soundvenue Filmcast via iTunes – eller lyt til den nye udsendelse HER.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af