Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.
‘The OA’ dukkede op på Netflix mere eller mindre ud af det blå i december sidste år og delte øjeblikkeligt vandene.
Nogle elskede den mystiske, metafysiske historie om en kvinde, der dukker op pludseligt efter at have været forsvundet i syv år og sætter rystelser i gang i det lille frostkolde lokalsamfund, hvor hun kommer fra. Andre – som vores anmelder – mente, at serien var noget værre vås.
Uanset hvad har Netflix været så tilfredse med serien, at skaberne Brit Marling og Zal Batmanglij har fået grønt lys til en sæson 2. Det annoncerer streamingtjenesten med den lille mystificerende teaser, der kan ses ovenfor.
Premieredatoen er dog endnu uvis – det bliver nok først næste år.
Læs også: Anmeldelse af ‘The OA’