Nikolaj Coster-Waldau og Birgitte Hjort Sørensen genforenes i thrilleren ‘3 ting’ – se traileren

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Nikolaj Coster-Waldau er som bekendt blevet et verdensnavn med rollen som Jaime Lannister i ‘Game of Throns’, som også Birgitte Hjort Sørensen har lagt vejen forbi for en kort, men fin bemærkning.

Nu genforenes de to stjerner i den kommende danske thriller ‘3 ting’, og denne gang har de væsentligt mere skærmtid sammen end i HBO-serien (hvor de sådan set intet havde med hinanden at gøre).

Coster-Waldau spiller sprængstofeksperten Mikael, der efter at være blevet taget for at røve 60 millioner kroner sammen med en flok serbiske kriminelle indgår i et vidnebeskyttelsesprogram.

Men før han vil stikke sine medsammensvorne, stiller han tre krav i de 24 timer, hvor han holdes skjult, før retssagen begynder: At PET sørger for et besøg af kvinden Camilla (Birgitte Hjort Sørensen), at han får en kasse fra et opbevaringslager, og han får to gange butter chicken fra den lokale indiske i Valby. Et sidste måltid, inden han deporteres ud af landet med en ny identitet.

‘3 ting’ er lavet på et lille budget og er en overraskende spillefilmdebut fra Jens Dahl, som var med til at skrive manuskriptet til Nicolas Winding Refns ‘Pusher’ helt tilbage i 1996, og siden har instrueret den vellykkede kortfilm ‘2 piger, 1 kage’ fra 2013.

Filmen får premiere 18. maj.

Læs også: Interview med Birgitte Hjort Sørensen – »Scorsese er ikke en instruktør, der kræver mange takes«

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af