’The Edge of Seventeen’: Sjældent komplekst teenagekomediedrama med strålende Hailee Steinfeld
Gammelklog, speedsnakkende og grundforvirret.
Hailee Steinfelds Nadine i Kelly Fremon Craigs debutfilm ‘The Edge of Seventeen’ er en typisk filmteenager, der ligesom Ferris Bueller, Juno og Sana før hende er ualmindeligt skarp og velformuleret af sin alder. Heldigvis for filmens autenticitet er hun også komplet blottet for selverkendelse.
»Jeg har ikke noget til fælles med folk på min alder. Jeg er en gammel sjæl«, bekender hun over for sin historielærer Mr. Bruner (Woody Harrelson) som forklaring på, hvorfor hun ikke har nogen venner i skolen. »Måske er der bare ikke nogen, der kan lide dig«, svarer han tørt.
Nadine er ikke så indsigtsfuld eller moden, som hun tror, og hun er ikke en gammel sjæl. Sandheden er snarere, at hun ikke kan lide sig selv. Hun har udråbt sig selv til outsider og skubber folk fra sig med sit selvhad og vrede over sin egen akavethedfølelse. Og er måske lige ti procent mere narcissistisk, usikker, arrig, dramatisk og røvhulsagtig end alle andre teenagere.
Det er forståeligt, fordi hun mistede sin rare far som 13-årig, er ude af stand til at kommunikere med sin mor (Kyra Sedgwick) og står i skyggen af sin populære storebror, Darian (Blake Jenner). Da han bliver kæreste med Nadines eneste veninde, Kristel (Haley Lu Richardson), er det mere, end Nadine kan klare, og hun tvinger Kristel til at vælge mellem dem.
Kristel nægter at føje sin ildspyende veninde, og Nadine er pludselig alene i verden. Hun hænger lidt ud med sin nørdede sidemand, Erwin (Hayden Szeto), der er vild med hende, men hun sukker efter en bad boy-type.
Modsat mange enten melodramatiske, ironisk-kitschede eller quirky-nuttede teenagefilm har ‘The Edge of Seventeen’ et autentisk mørke og hverdagstrivialitet. Der sker aldrig noget for alvor dramatisk, men for Nadine føles det, som om jorden går under, når Kristel forlader hende til en fest for at spille beer pong, eller hun kommer til at sende en besked til en fyr ved en fejl.
Det er modigt at have en hovedkarakter, der er konstant vred og generelt opfører sig som et mareridt med sine endeløse klagesange om sin følelsesmæssige smerte, fornærmelser til alle, der giver hende modspil, og tirader om sin generations håbløshed.
Hailee Steinfeld blev Oscar-nomineret som 14-årig for sin stærke præstation i ‘True Grit’ i 2010 og har siden bidraget med charme og sårbarhed i blandt andet ‘Begin Again’ og ‘Pitch Perfect 2’. I ‘The Edge of Seventeen’ gør hendes bløde kinder, udtryksfulde mimik, temperamentsfulde trampen og verbale skarphed Nadine til en umulig teenager, der er umulig ikke at holde af og at tage øjnene fra.
Specielt scenerne med perfekt sardoniske, men på bunden varme Woody Harrelson slår gnister og står for meget af filmens velskrevne humor. Ligesom de akavede, men søde møder med Erwin, der er ægte teenagekejtet, men også hviler mere i sig selv end Nadine.
Det er karakteristisk for filmen, at alle karakterer føles som rigtige mennesker med fejl og mangler og gode intentioner. Også Nadines mor, der har svært ved at rumme mere end sin egen sorg, og kæphøje Darian, der oplever et pres for at påtage sig familiens patriarkrolle. Selv Nadine prøver – hun er bare stadig kun på kanten til at knække koden til livet.
Kort sagt:
‘The Edge of Seventeen’ er et sjældent autentisk og komplekst teenagekomediedrama om en 17-årig outsider, der trods sin intellektuelle overlegenhed opfører sig præcist lige så umuligt, som teenagere nu engang gør. Udtryksfulde Hailee Steinfeld beviser sin hovedrolleværdighed i den kvikke og velskrevne film, der aldrig kammer over i melodrama eller quirkiness, men på sin egen stille vis fortæller en rørende, men usentimental udviklingshistorie.
Læs også: ’Unge lovende’: Norsk ungdomsserie holder sig ikke tilbage for den der, I ved nok