‘Veep’ sæson 6: Stadig den sjoveste komedieserie på tv lige nu

‘Veep’ har altid været herligt ubarmhjertig mod sin hovedperson, den moralsk anløbne vicepræsident og siden præsident Selina Meyer (Julia Louis-Dreyfus), og hendes inkompetente stab, der efterhånden har lidt flere spektakulære nederlag og ydmygelser end Napoleon. Selina fik da også kun lov til at sidde 11 måneder bag skrivebordet i Det Ovale Værelse, inden hun i slutningen af femte sæson endegyldigt tabte omtællingen af det uafgjorte præsidentvalg og måtte overgive magten til outsiderkandidaten Laura Montez.

De mange nederlag har dog lært Selina at holde hovedet højt og smilet stivnet, og et år senere gør hun comeback i offentlighedens søgelys. »Det her år har været sjovt!« lyver hun entusiastisk i et interview med Dan (Reid Scott), der nu er morgenvært på CBS.

Ligeså desperat som hun forsøgte at opnå respekt som vicepræsident, manøvrere sig ind i præsidentembedet og siden blive valgt, er hendes indsats nu for at opbygge et eftermægle som en betydelig præsident. Den første KVINDELIGE præsident, som hun konstant påpeger.

Med datteren Catherines (Sarah Sutherland) arv har hun oprettet en fond mod analfabetisme og AIDS og forsøger at få bygget et bibliotek i sit navn. »Lad jer inspirere af Kennedy – han var også en part-timer,« beordrer hun sine folk. Selverkendelse har aldrig ligget til Selina Meyer, der som nok den eneste kvinde i verden ikke fortrækker en mine over at få uventede gæster, mens hun sidder hjemme i pyjamas og spiller backgammon med Gary (Tony Hale) klokken syv om aftenen.

Det er en logisk og velvalgt udvikling at følge Selina som ekspræsident. En frisk drejning, der samtidig giver rigelig mulighed for at dyrke den frustration, selvbedrag og kontrast mellem Selinas glatte og leflende front og svovlende og nederdrægtige backstage-personlighed, som meget af komikken i ‘Veep’ udspringer fra.

Det er også sjovt at se de andre karakterer agere i nye situationer, men i den grad in character. Som Amy (Anna Chlumsky), der har svært ved at beherske sig til at føre en valgkamp uden smuds for sin nosseløse forlovede, Buddy. Jonah (Timothy Simons), der barberer sit hoved for at få kræftsympatistemmer – og fire et halvt handies“. Ben (Kevin Dunn), der bliver fyret fra et job i Uber, fordi han bruger politisk ukorrekte udtryk som »en kinamands chance«. »Fucking millennials; For dovne til at lære at køre fulde,« er hans kommentar.

Vi får også glædelige gensyn med den finske statsminister Minna (Sally Phillips) under en komplet korrupt overvågning af det første demokratiske valg i Georgien, Selinas eksmand Andrew (David Pasquesi) og Catherines kæreste og Selinas tidligere bodyguard Marjorie (Clea DuVall), der med stenansigt giver Selina dette ’kompliment’: »Du er ustabil og manipulerende, og jeg er bekymret over at videregive dine gener til vores barn. Men din eks er værre.«

De første tre afsnit i sjette sæson er ikke helt på højde med ‘Veep’, når det er allerbedst, og der gik helt uhørt fem minutter af første afsnit, før jeg grinede højt. Serien kommer dog hurtigt op i omdrejninger og leverer i sit sædvanlige raske tempo, ondskabsfulde humor og imponerende joketæthed, som jeg til dato ikke har set overgået på tv. Ingen komedie kan konkurrere med ‘Veeps’ replikskrivning og -levering.

Som denne fra Selina om idéen om at genansætte en medarbejder, som Andrew har været hende utro med: »Det ville være, som hvis Prinsesse Diana havde hyret Camilla Parker Bowles som sin limousinechauffør – selvom det i det tilfælde ville være gået hende bedre…«

Mens trenden inden for prestigekomedieserier lige nu er at blive stadig mørkere og tristere – de såkaldte sadcoms – skiller ‘Veep’ sig ud ved at være hundrede procent komedie med slapstickhumor, ping-pong-dialog og karikerede, usympatiske figurer med altid fabelagtige Julia Louis-Dreyfus i spidsen for amerikansk tv’s nok stærkeste ensemble.

Det er en fantastisk serie, hvis man har lyst til at skraldgrine og samtidig være på stikkerne for at følge med i det indforståede amerikanske politikersprog og – ofte inkompetente – rænkespil, som serien satiriserer knivskarpt over.

Det er svært at se, hvor serien og Selina Meyer skal bevæge sig hen herfra – kan vi og hun klare et valg mere? – men indtil videre leverer ‘Veep’ fortsat komik og politisk satire på allerhøjeste plan.

Kort sagt: ‘Veep’ er sjovest, når Selina Meyer er i modvind, og det må man sige, at hun er i sjette sæson, hvor hun desperat kæmper for et værdigt eftermægle som præsident. Selinas nedturstilværelse uden for Det Hvide Hus er en forfriskende drejning, der samtidig holder fast i grundstenen i ‘Veeps’ komik. Ikke helt på niveau med de bedste ‘Veep’-afsnit, men stadig den sjoveste og reneste komedieserie på tv lige nu.

Anmeldelsen er baseret på de første tre afsnit.

Læs også: ‘The Leftovers’ sæson 3: Dommedag nu i sidste omgang af kompromisløst serieværk