LGBTQ-karakterer er efterhånden blevet fast inventar i mainstreamserier – og ikke engang kun som sjove og skøre biroller, men som komplekse og ligeværdige dele af et ensemble som i ‘Modern Family’ eller i deciderede hovedroller som i ‘Orange Is the New Black’, ‘Looking’, ‘Transparent’ og ‘The Fosters’.
I dag kan ikke-heteroseksuelle og ikke-cis-kønnede være både advokater, politibetjente og skolelærere på skærmen, vel at mærke uden at dø.
Så er målet nået, alle flueben på mangfoldighedsskemaet aftjekket? Ikke ligefrem.
De etablerede serier har stadig en tendens til at bringe queerness ind som et særskilt element i en udpræget hetero-cis-verden. Og mainstreamserierne kunne hente meget fra den boomende underskov af webserier, der er små maggiterninger af rendyrket LGBTQ-tematik. Her behøver man ikke spole igennem kedelige scener med heterokærlighed eller plotbeats løsrevet fra de (eksempelvis) lesbiske karakterer, man i virkeligheden hepper på. Webserierne giver os det – og kun det. Ofte med en vinkel så smal og detaljeret, at det aldrig ville kunne finde vej til selv den mest rummelige tv-station.
Tag en serie som ‘Queer Ghost Hunters’, der kan ses på Youtube, og som følger en gruppe bestående af en panseksuel genderfluid femme, en panseksuel transmand, en lesbisk gender queer, en cis-bøsse, en bøsse, der identificerer sig som bjørn, og en demiromantisk transmand, som sammen tager rundt for at finde queer-spøgelser.
Det lyder måske lidt skørt, og selv om tonen er mockumentary på den selvironiserende måde, har temaet faktisk en valid bund: Ud fra en teori om, at queer-personer historisk set er blevet martret og slået ihjel i fængsler og på anstalter, drager gruppen ud for at finde en samhørighed med ligesindede fra fortiden.
Dette favntag med kompleksiteten i seksualitets- og kønsidentitetsspørgsmål er netop en af LGBTQ-webseriernes styrke. Man er ikke bange for at adressere alt på én gang eller måske bare gå ind i nogle af de mere nicheprægede problematikker, der går på tværs af bogstaverne.
‘Danny the Manny’ (dannythemannyseries.com) er for eksempel en fantastisk serie om en bøsse, som passer en dreng, der eksperimenterer med crossdressing, hvilket udfordrer hovedkarakteren: Er det et tegn på, at drengen er LGBTQ, eller er det blot en naturlig del af barndommen at eksperimentere med sit køn?
Andre serier, som den Emmy-nominerede ‘Her Story’ (herstoryshow.com), adresserer de fordomme og den eksklusion, som transpersoner kan opleve i homomiljøet.
En del webserier er dog også dedikerede til et enkelt bogstav med en overvægt af serier om enten bøsser eller lesbiske, og her er det ikke nødvendigvis det refleksive metaniveau eller de sociale problemstillinger, der træder i forgrunden. Det er derimod gode, gammeldags kærlighedshistorier, som trækker i retning af både drama og romantisk komedie.
Den prisvindende ‘Hunting Season’ (huntingseason.tv) er webseriens svar på ‘Sex and the City’ – på bøssemåden – og handler om en fyr i New York, der starter en blog om sex for at kortlægge sit og sine venners datingliv. Og ‘The Gay and Wondrous Life of Caleb Gallo’ (kan ses på Youtube) er vestkystens pendant, dog uden bloggen – men med lidt mere finurlighed.
Af lesbiske fortællinger kan varmt anbefales ‘Anyone But Me’ (anyonebutmeseries.com) om et kærestepar i highschool, som bliver udfordret af distancen, da den ene flytter en halv times kørsel væk. Det er purunge, troværdige karakterer med masser af hjerte og smerte. Men den absolut bedste lesbiske webserie må dog være ‘Disengaged’ (også Youtube), der handler om et par, som føler sig pressede til ægteskab, nu hvor loven tillader to af samme køn at gifte sig.
En styrke ved webserierne er den globale diversitet, som giver et indblik i LGBTQ-personers dagligdag i lande, hvor hverken lovbeskyttelse eller kulturel accept er givet. ‘Hanging Out’ (Youtube) er for eksempel den første filippinske queer-webserie, som har været med til at skabe synlighed for landets LGBTQ-personer, og ‘The Other Love Story’ (Youtube) er den første lesbiske webserie fra Indien. Dens socialrealisme er langt fra Bollywoods fest og farver.
Selv om nogle streamingsites samler LGBTQ-serier og tilbyder adgang for et månedligt beløb (for eksempel Tello Films), er der masser af gode serier, som er tilgængelige helt gratis. Og hvis vi lige ser bort fra den sommetider kummerlige produktionskvalitet og det til tider tåkrummende skuespil, er repræsentationen i sig selv ret vild: Der er mennesker i alle former og farver, repræsentanter for hele spektret af seksuel orientering og kønsidentitet. Tænk, hvis man havde haft det at google sig frem til, spejle sig i og lære af, da man selv var teenagenervøs provinslesbisk.
Og apropos Danmark: Her er vi desværre noget bagud, hvad angår LGBTQ-karakterer i deciderede seriehovedroller, og mig bekendt findes der heller ingen dansk queer-webserie. Mens det første er lidt mere op ad bakke (selv om der arbejdes på det!), er det andet lige til at kaste sig over. Det kræver bare en god idé, en iPhone, to venner og et kollegieværelse.