’Pianisten’
’Pianisten’ er Michael Hanekes Cannes-vindende film fra 2001 med Isabelle Huppert og Benoit Magimel i hovedrollerne som Erika og Walter. Huppert er kendt for sine roller som excentriske kvinder, som i hendes aktuelle rolle i ’Elle’. Bedre end de fleste film bryder ’Pianisten’ den uskyldige femininitet og seksualitet, som kvinden gennem historien er blevet underlagt.
Erika lurer på andre i pornobiografer, tisser foran en bil, mens et par har sex i den, og i et brev til hendes klaverelev og elsker, Walter, beretter hun om sine seksuelle fantasier. Fantasierne indebærer både vold og dominans og falder langt fra i den unge mands smag.
Haneke italesætter med ’Pianisten’ et stort tabu for den frigjorte kvindes seksualitet. For hvordan kan en frigjort kvinde have lyst til at blive domineret af en mand og få tæsk? Den udfordrer grænsen mellem det selvdestruktive, psykisk ustabilitet og lyst, på en brutal og neglebidende facon. Tag bare den berømte og frastødende scene, hvor Erika på kanten af badekaret skærer i sit kønsorgan med et barberblad, mens moderen råber, at middagen at klar. Det ultimative mellem perversion og småborgerlig seksuel undertrykkelse.
Erika bryder med den stereotype opfattelse af, hvordan kvinder bør tænke på sex og opfatte nydelse.
’Xxy’
’Xxy’ er argentinske Lucía Puenzos debutfilm og en lille perle, der belyser en overset minoritet – ikke kun glemt på film, men i samfundet generelt. Den handler om den unge Alex (Inés Efron), der er født med både mandlige og kvindelige kønsorganer. Den engelske betegnelse er intersexual, mens den danske er interkønnet.
Forældrene har valgt at lade Alex vokse op som pige, men da hun rammer puberteten, og hendes seksualitet begynder at udfolde sig, kan de ikke længere skjule deres hemmelighed. Familien inviterer et vennepar på besøg, og deres søn, Alvaro, er samme alder som Alex – og de to viser hurtigt interesse for hinanden. Alex kan hverken skjule sin identitet eller lyst, og efter at de ender sammen – hvilket faren opdager – erkender Alex, hvem han egentlig er. Men hvordan håndterer man, at alle er imod ens krop, når man selv har forstået den?
I den lille historie ’Platon: Symposion, Aristophanes’ tale’, bliver der beskrevet, hvordan der før i tiden var tre køn: Manden, kvinden og et køn, der var begge. Sådan bliver det ikke opfattet længere. Hvilket ’Xxy’ udfordrer.
’Antichrist’
Lars von Trier gav Charlotte Gainsbourg og Willem Dafoe deres vel nok mest udfordrende roller i karrieren som det navnløse par, der, mens de har sex, mister deres barn, da han falder ud af vinduet. Gainsbourg går psykisk ned, mens Dafoe, som er psykolog, behandler hende som patient. De flytter ud i deres hytte i skoven, da det er her, hendes angst udspringer fra. Dafoe mener, at man skal se frygten i øjnene.
Lars von Trier udforsker mange tabuer i ’Antichrist’, men det mest interessante er forholdet mellem seksualitet og krop over for moderskab og natur.
I et flashback til aftenen, hvor sønnen dør, er det tydeligt, at Gainsbourg ser ham kravle ud af vinduet. Men hun hjælper ham ikke for i stedet at opnå seksuel nydelse. Det spiller op mod den franske filosof Simone de Beauvoir, der kritisererede historien, litteraturen og kunsten for at skabe en konstruktion af, at kvinden er skabt til at reproducerer sig selv, og hvis hun ikke gør, svigter hun sin natur.
Naturen og biologien spiller en væsentlig rolle i ’Antichrist’. Den er en byrde og noget, der frastøder Gainsbourg. Den berygtede scene, hvor Gainsbourg lemlæster sit køn, er også en stærk metafor for, hvordan moderskab, nydelse og kvindelighed er blevet adskilt gennem historien.
’Under the Skin’
Den britiske instruktør Jonathan Glazer har skabt et mystisk, sært og poetisk sci-fi-drama med Scarlett Johansson som alien i en forførende og sensuel kvindelig skikkelse. Sat i Glasgow kører hun rundt i sin hvide varevogn i pels, knaldsort hår og røde læber og samler ensomme mænd op.
Johannson er en mystisk karakter, næsten uden replikker, der fører mændene ind i et stilrent sort univers, hvor de nøgne og med erigerede lem suges ned i en tyk sort olie-lignende væske og springer som en ballon i groteske, surrealistiske og gudesmukke scener.
Kvinders overgreb mod mænd bliver sjældent set på film. Men her vender Glazer magthierarkiet på hovedet. For selvom der ikke er eksplicit seksuelle scener, kommer man ikke uden om de erotiske undertoner i Johanssons lokkende tilintetgørelse af de intetanende liderlige mænd. Det balancerer et sted mellem powerfeminisme og decideret overgreb, afhængigt af hvor bogstaveligt man tager filmen.
’Being 17’
Sidste år fik André Téchinés film ’Being 17’ anmelderne til at rose dens smukke, poetiske billeder. Men filmen kan mere end tilfredsstille de æstetiske behov. Thomas (Corentin Fila) og Damien (Kacey Mottet Klein) går i skole sammen, men kan på ingen måde enes og kommer konstant op at slås. Det ændrer sig stille og roligt, efter Damiens mor Marianne (Sandrine Kiberlain), inviterer Thomas til at bo med dem, da hans mor er syg.
Filmen skildrer en frustreret søgen efter accept og kærlighed og jonglerer med store spørgsmål om, hvordan unge drenge oplever deres seksualitet og maskulinitet. For selvom de to drenge bor sammen og kommer tættere på hinanden, kan de ikke lade være med at slås – som et forsøg på at vise deres hypermaskulinitet, mens de måske godt begge ved, at de har dybere følelser for hinanden.
I år blev ’Moonlight’ den store darling med sin skildring af undertrykt mandlig homoseksualitet. Men det er stadig sjældent, at homoseksualitet rammer mainstreamfilmene. ’Being 17’ er en relativt lille fransk film, der kun er blevet vist herhjemme under CPH PIX. Den fortjener en større udbredelse.
‘Intimacy’
Det maskuline og feminine – og om de to egenskaber er koblet til køn – er en evig diskussion, også på film. I dramaet ’Intimacy’ vender instruktøren Patrice Chéreau magtforholdene – og det maskuline og feminine – på hovedet.
Jay (Mark Rylance) og Claire (Kerry Fox) er to fremmede, der hver onsdag mødes, ikke for at lære hinanden at kende, men for at have sex. Jay er fraskilt og udstødt af familien, og efterhånden forelsker han sig i den mystiske kvinde, han ikke engang kender navnet på. Efter at have forfulgt hende opdager han, at hun har mand og barn og absolut ikke vil forlade dem for ham.
Da ‘Intimacy’ havde premiere i 2001, skabte den røre, og det blev diskuteret, at man tydeligt kunne se, at det var en mand, der havde instrueret filmen, da ingen kvinde ville have sex på den måde. De stereotype kønsroller er nemlig byttet om, for mens kvinden bare vil have uforpligtende sex, er det manden, der forelsker sig og forvilder sig ud i en følelsesmæssig rutsjetur.
Alle sexscenerne er desuden ægte, hvilket naturligvis også vakte røre.
Læs også: Øjenåbnere: De mest skelsættende LGBTQ-film fra de sidste ti år