Danny McBride er mest kendt for sine vanvittige roller i komedier, fra HBO-serierne ‘Eastbound and Down’ og ‘Vice Principals’ til film som ‘This Is the End’, ‘Tropic Thunder’ og ‘Pineapple Express’.
Derfor var det noget af en overraskelse, at han blev castet til en bærende rolle i den premiereaktuelle ‘Alien: Covenant’. Og det var da på dagsordenen, da Jimmy Kimmel talte med McBride op til premieren på Ridley Scotts rumfilm. »For mine forældre er det den første rigtige film, jeg har været med i«, som han slår fast.
McBride fortæller desuden, at han fandt ud af, at han lider af klaustrofobi, efter han havde sagt ja til filmen, hvor han det meste af tiden bærer en meget tillukket rumdragt: »Jeg ser hård ud, jeg er på vej efter en alien… og jeg er ved at skide i bukserne’«.
Læs også: Afskedsvideoer fra ‘Alien: Covenant’-crewet ser dagens lys – med Danny McBride i cowboyhat