Første billede af Willem Dafoe som van Gogh – stjerneinstruktør hader alle film om ham

Første billede af Willem Dafoe som van Gogh – stjerneinstruktør hader alle film om ham
Willem Dafoe i 'Antichrist'

Det første billede af Willem Dafoe som den hollandske mestermaler Vincent van Gogh, der i et anfald af vanvid skar sit ene øre af, er blevet offentliggjort. Det er instruktøren og kunstneren Julian Schnabel, der vandt Den Gyldne Palme i Cannes for bedste instruktør for ’Dykkerklokken og sommerfuglen’ (2007), der står bag filmen om maleren, der døde som 37-årig, og han har også selv taget billedet.

Og ligheden er faktisk slående. Se bare:

Dafoe

Det er ikke den første film, der bliver lavet om den berømte maler. 36 film findes der allerede om ham, men instruktør Schnabel, der selv er maler ved siden af sit virke som filminstruktør, er sikker på, at hans film med titlen ’At Eternity’s Gate’ bringer noget nyt. Alle de andre film er nemlig dårlige, mener han.

”De forstår det ikke”, siger han ifølge IndieWire.

”Måske skal man selv være maler for at være i stand til at lave denne film, og det er formentlig derfor, at jeg laver den. Jeg går til filmen, som om jeg skulle lave et maleri eller stykke kunst”, siger han.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af