Det er længe siden, at Richard Gere og Julia Roberts smeltede hjerter i sukkersøde romancer, og med sidste års ’Øjnenes hemmelighed’ og ’Money Monster’, som vi begge gav tre stjerner, er Roberts’ karriere absolut ikke, hvad den har været. Nedturen kulminerede, da hun sidste år blev nomineret til en Razzie-award for værste kvindelige skuespiller i ‘Mother’s Day’.
Men man skal ikke dømme Roberts ude – og nu øjner hun chancen for et comeback. Hun har fået en mindre rolle i HBO’s kommende serie ‘Today Will Be Different’, og så har hun netop landet på en større rolle i ‘Mr. Robot’-skaberen Sam Esmails nyeste serie, ‘Homecoming’.
‘Homecoming’ bygger på den populære podcast af samme navn, hvor Catherine Keener, David Schwimmer og Oscar Isaac lægger stemmer til en nervepirrende konspiratorisk thrillerfortælling. Roberts skal spille chefen til en sagsbehandler, der arbejder for en hemmelig afdeling af regeringen.
Du kan høre podcasten her:
Læs også: Manden bag ‘Mr. Robot’ laver tv-serie over udødelig filmklassiker