‘The Mummy’: Tom Cruise er karakterløs i ny, stort anlagt franchise
»Welcome to a new world of gods and monsters«.
Russell Crowe som dr. Henry Jekyll byder os i Alex Kurtzmans ‘The Mummy’ velkommen til Universal Pictures’ Dark Universe, hvor filmstudiets ikoniske monstre får nyt liv.
Johnny Depp skal således spille The Invisible Man i en kommende film, og Universals næste genindspilning bliver Bill Condons ‘Bride of Frankenstein’ … med Javier Bardem som Frankensteins monster!
Modsat i Karl Freunds klassiker fra 1932 og i Stephen Sommers’ version fra 1999 er mumien i den nye udgave af ‘The Mummy’ en kvinde, og det er Sofia Boutella (‘Kingsman: The Secret Service’, ‘Star Trek Beyond’), der spiller den dæmoniske prinsesse Ahmanet, der spreder skræk og rædsel i vore dages London og suger livet ud af forsvarsløse ofre i kys, der samtidig gør dem til levende døde slaver.
Men filmen starter i Irak, hvor Nick Morton (Tom Cruise) og Chris Vail (Jake Johnson), der er lejesoldater for hæren, benytter deres profession som skalkeskjul for deres egentlige forehavende: at opstøve og tilegne sig så mange skatte som muligt. Sammen med ægyptologen Jenny (Annabelle Wallis) gør de to gravrøvere et fund, da et luftangreb afslører en skjult sarkofag, og snart hviler der sig en frygtelig forbandelse over dem.
Manuskriptet, som blandt andre David Koepp (‘Jurassic Park’ og ‘Mission: Impossible’) og Christopher McQuarrie (‘The Usual Suspects’, ‘Edge of Tomorrow’ og ‘Mission: Impossible – Rogue Nation’) er ansvarlige for, er svagere, end det burde være: Nick har fået en mental forbindelse til Ahmanet og plages endvidere af spøgelset af en afdød kammerat – greb, der er lige så tyndslidte, som karaktertegningen er overforenklet. For er Nick monstro helt igennem grisk og selvoptaget, eller er han i virkeligheden en hæderlig fyr?
Langt mere vellykket er Kurtzmans opfindsomme actionscener. Effekterne er gode, når Cruises’ karakter bekæmper rotter og zombier, og i en intens sekvens, hvor flyet, der transporterer sarkofagen med mumien til London, bliver ramt af en kæmpestor gruppe ravne og styrter ned, suger det godt og grundigt i maven, mens skuespillerne er vægtløse under det frie fald.
Helt grundlæggende er det allerede på forhånd en anelse trættende, at Dark Universe-filmene død og pine skal kædes sammen, og hverken Tom Cruises karakterløse hovedkarakter eller Russell Crowe, der overspiller helt infamt, får ligefrem en til at længes efter, at de skal vende tilbage.
Men den nye ‘The Mummy’ er nu alligevel, skavankerne til trods, en ganske veloplagt og nogenlunde solid popcornfilm. Også selvom Boutella ikke er nær så sej som Arnold Vosloo i den undervurderede Brendan Fraser-version eller så creepy som Boris Karloff i originalen.
Kort sagt:
Alex Kurtzmans ‘The Mummy’ med Tom Cruise – der er en del af Universal Pictures’ nye monsterserie, Dark Universe – leverer på actionfronten, men hverken manuskriptet eller mumien står mål med tidligere udgaver.